Gamle indlæg gider ingen at læse

Indsendt af: Henning Bonde m.fl. - 20.11.20141 svar fra Hans Christian Engelbrecht - 20.11.2014, svar fra Brian Johansen - 25.11.2014, svar fra HC - 25.11.2014. Se venligst længere nede på siden
Indsend en kommentar
 

Til webredaktøren

 

Hej alle samlere af 50 øre.

 

Jeg er i her i aften af en bekendt til Oliver Kniephoff blevet orienteret om et indlæg her på vores hjemmeside. Han mener at have fundet ny ovalfejl, bl.a. OF 19 men i tryk 2 – tyk omv. Ramme.

Han spørger 2. december 2012 – altså for snart 2 år siden.  Der foreligger scanninger af ovalfejlene. Han savner stadig et svar, da han ikke er kommer nærmere til en forklaring. OF 19 er meget karakteristisk, så jeg tror på, at han har gjort en god opdagelse, men lad os nu høre fra eksperterne.

 

Det er jo ikke alle indlæg, som kommenteres, men hvis nogen skulle ligge inde med en brugbar viden, ved jeg, at det vil være meget velkomment.

 

p.v.af den bekendte, Bjørn Eriksen

 

Henning Bonde

 

Link til indlæg

 

20.11.2014

Hej Henning Bonde m.fl.

Først og fremmest er jeg glad for dit indlæg. Jeg er helt sikker på at vi får en god debat om de gamle indlæg som ingen gider at læse.

Det jeg ikke kan forstå er at hvorfor Oliver Kniephoff har rykket for svar. Det er jo bare at sende en mail til hjemmesiden.

Eller er det din bekendt m.fl. Bjørn Eriksen der har fået en juleøl i den gale hals?

Nu er er der løbet meget vand i åen siden 3. december 2012.

Udvikling for de tofarvede samler har de 2 sidste år kørt med raketfart og forsætter endnu hurtigere ind i fremtiden.

Havde nu Henning Bonde m.fl. og Oliver Kniephoff fulgt lidt mere med i den information og værktøjer der er til rådighed for alle tofarvede samler havde de måske selv fundet svaret for flere år siden.

I TOFDATA, som kan downloades fra hjemmesiden, fremgår det klart og tydeligt at OF. 19 findes i 50ø2 og placering kendes ikke.

I begge helark, som også kan downloades fra hjemmesiden, kan det ses at begge omtalte ovalfejl ikke findes i helark.

Hvis man kigger lidt mere på det øverste mærke med fejl der kunne minde om OF.19 skal man prøve at kigge på midterfjer i venstre hjørne.

Kigger man så bagefter i setting 7, kan printes fra TOFDATA, minder denne rammefejl en del om RF.7.23.

Kigger man i det ene helark 50ø2(S55) finder man den samme fejl i postion 23. Men OF.19 findes ikke. I det andet helark er RF.7.23 ikke synlig.

Og hvad kan man så udlede at dette?

At begge mærker er 50ø2 med tilfældige fejl eller der er 2 nye ovalfejl. Det vides ikke på nuværende tidspunkt

Og hvorfor nu den lange forklaring?

Den tofarvet hjemmesiden er ikke det altvidende orakel fra Delphi. Heller ikke redaktøren.

Og det er jo tilladt at bruge den information om værktøjer der findes til selvhjælp. Det er mange samlere der gør. De gider ikke at vente på lange svartider fra hjemmeside.

Men derfor syntes jeg også at de mange eksperter kunne jo godt give lyd fra sig, bare ind gang imellem. Der er efterhånden en del samlere og eksperter der hjælper hjemmesiden med svar på de mange indlæg.

Og vi kunne jo godt bruge lidt mere hjælp.

Som den interesserede lytter vil havet bemærket er Claus Hedegaard igen med at lave en liste over hvem der samler på hvad.

Desværre har ikke alle svaret tilbage til Claus Hedegaard. Der mangler stadig en del der mangler at svare tilbage med hvad de samler på.

Du fik da også denne mail Henning Bonde. Har du sendt svar tilbage og gjort lidt reklame for "hvem samler på hvad"?

Et lille sidespring og alligevel ikke. Denne liste kan bruges til at finde de samlere der kan svare på de mange spørgsmål der findes på hjemmesiden.

Bedste hilsner
HC

 

25.11.2014 - svar fra Brian Johansen

Hej alle

 

Ang. hjemmesiden synes jeg det bør tages op på seminariet om det er muligt at flytte siden eller om designe den således at det er væsentligt nemmere at lægge nye indlæg.

 

Det må også være i din interesse at brugerne selv kan lægge ting op uden at det skal gå igennem dig.

 

mvh Brian

 

25.11.2014 - svar fra HC

Hej Brian

 

Jeg er helt enig med dig. Brugerne skal selv.

 

Jeg betaler i dag 2000 kr om året for at holde hjemmeside kørende.

Dem betaler jeg ud af egen lomme uden tilskud fra kpk eller de tofarvede studie grupper.

 

Pengene går til navnet tofarvet.dk, one.com der hvor hjemmeside ligger i dag, 80/40 internet forbindelse til NAS, fast ip adresse.

Dertil kommer så den fysiske flytning af NAS med helark mm.

 

Disse ting skal også tages med.

Vores hobby er ikke gratis.

 

Bedste hilsner

HC