Databasen - TOFDATA

Lasse Nielsen har opdateret sin database til søgning af bl.a. RM, OM og OF.

Jeg har brugt programmet med stor fornøjelse og det er nemt og hurtigt at bruge. Jeg håber i vil få glæde af programmet, som kan downloades nederst på denne side.

Hans Christian Engelbrecht 

PROGRAMMET TOFDATA version 3.04

Programmet er primært et søgeprogram, hvormed man udfra forhåndenværende oplysninger om RM og/eller OM og/eller lodret række, kan finde mulige placeringer af et enkeltmærke, et parstykke eller en trestribe.

 

Desuden kan man (ved tryk på Alt-S) se opdaterede skemaer for de enkelte tryk, incl. opdatering af "grå felter".

 

 

INSTALLATION 

Programmet fylder cirka 1,2 Mb og består af 2 filer:

 

   TOF-304.EXE  (Selve programmet)

   TOF-304.DAT  (Data til programmet)

 

Desuden findes de to omtalte filer + readme i en samlet zip fil.

 

Opret først en ny mappe, den kan f.eks. gives navnet TOFDATA, og anbring derefter de to filer i denne mappe.

 

(Hvis man undlader at anbringe filerne i en mappe og anbringer dem i roden af harddisken i stedet, vil der i nogle udgaver af Windows opstå fejl).

 

NB! Hvis man anvender en 64-bit version af Windows, skal der foretages lidt yderligere, se sidste afsnit i nærværende tekst,

 

Programmet startes ved dobbeltklik på TOF-304.EXE. (Eventuelt kan man lave en genvej, som placeres på skrivebordet)

 

Første gang programmet køres, fremkommer der et skærmbillede med en kort vejledning, som bør læses. Dette skærmbillede kan kaldes frem igen senere ved tryk på Alt-I.

 

 

"GRÅ FELTER" 

Siden bøgerne kom i 2001 er antallet af ukendte mærker "grå felter" reduceret en del, blandt andet fordi nye helark/arkdele er dukket op (3ø23, 12ø28, 12ø30 og 25ø10). Desuden har en fornyet gennemgang af de fintakkede 4 og 8 øres af hovedgruppe 5 i Schäffers samling givet anledning til en del ændringer.

 

Der er dog stadig meget, der er ukendt, især blandt en del grovtakkede tryk af øreværdier.

 

 

ANDRE SØGNINGER: 

Eksempler på hvad der også kan vises:

 

Kendte OF i 16 øre tryk 23:   F1, Værdi 16ø, Tryk 23-23, OF. *

Opdateret skema for 16 øre OF.2.1:   F1, Værdi 16ø, Tryk 1-33, OF. 2.1

 

 

BEMÆRK ENDVIDERE: 

Grafikken er ret primitiv, hvilket blandt andet skyldes, at programmet stammer fra tiden før, der var noget, der hed Windows. Musen kan ikke anvendes, man flytter markøren ved hjælp af piletasterne på tastaturet. Beklager.

 

Så vidt vides, fungerer programmet i alle versioner af Windows frem til og med Windows 7. I en del versioner af Windows kan man få fuld skærm ved tryk på Alt-Retur (samtidigt tryk på Alt-tasten og Retur-tasten), I Windows Vista og Windows 7 virker dette dog kun, når man installerer for en 64-bit version, (se sidste afsnit i nærværende tekst).

 

Programmet indeholder en del numre på ovalfejl, som endnu ikke har været offentliggjort. Det er ovalfejl, som er fundet af undertegnede og af andre samlere, bl.a. Bernd Stein. Sådanne numre er foreløbige og kan blive ændret i forbindelse med en offentliggørelse af fejlene.

 

Nye ovalfejl på 4 øre serie 11 og 12 og på 8 øre serie 6 har været vist af Bent Møller i NFT. (For 4 øre serie 11 bruger programmet ikke Bent Møllers nummerering, da denne afviger fra bøgerne. Ovalfejlene 11.1 - 11.84 er nummereret som i bøgerne, mens yderligere ovalfejl, fundet af Bent Møller, er nummereret 11.85 - 11.154).

 

Derudover har de fleste nye ovalfejl på skillings og øre mærker været vist her på hjemmesiden. Det samme gælder en del nye ovalfejl på vestindiske mærker, fundet af bl.a. Inga og Hans Mortensen.

 

Det er tanken at opdatere programmet, når der foreligger en passende mængde nyt. Nye informationer modtages gerne, men kun "færdigbearbejdede" informationer ønskes. Jeg forbeholder mig ret til i programmet at indlægge alle informationer, som jeg gøres bekendt med, og jeg påtager mig ikke at holde styr på, hvem nye informationer stammer fra. Hvis man vil sikre sig æren af en opdagelse, må man således selv sørge for offentliggørelse deraf.

 

Programmet er stillet til rådighed for hjemmesiden www.tofarvet.dk. Programmet kan frit kopieres, og alle informationer, som kan hentes ud af programmet, kan frit benyttes af alle.

 

I you dont have the Danish letter "ø" on your computer, you may use the letter "o" instead.

 

 

VERSIONSOVERSIGT

 

Version 3.04 (februar 2012)

 

Ingen programændringer. 10 cents er ført ajour efter en grundig bearbejdning udført af Bernd, Inga & Hans, og derudover er der diverse mindre tilføjelser og ændringer, især af 4 og 8 øre hgr.3 og af 4 og 8 øre hgr.5 tak.14.

 

Version 3.03 (januar 2011)

 

Programmet er forenklet, så det nu kun består af 2 filer.

 

Ved indlæsning af RM kan man nu nøjes med at indlæse et bogstav. Eksempelvis A i stedet for 5A.

 

Der er foretaget diverse mindre tilføjelser til og ændringer af data, blandt andet i 66 omvendt serien.

 

Version 3.02 (marts 2010)

 

Første version, som er lagt ud på de tofarvedes hjemmeside.

 

Version 3.01 og tidligere

 

Kun anvendt af en lille kreds af samlere.

 

 

SPECIELT FOR 64-BIT VERSIONER AF WINDOWS VISTA OG WINDOWS 7

 

TOFDATA virker ikke umiddelbart i 64-bit versioner af Windows, men kan køres ved hjælp af programmet DOSBOX, som er et gratis program, som kan hentes på nettet, (og som vistnok primært er udviklet til kørsel af gamle computerspil på nye udgaver af Windows).

 

(Programmet kører noget langsommere end med 32-bit).

 

Vejledning:

 

Installer TOFDATA version 3.04 som beskrevet ovenfor. (Tidligere versioner kan ikke umiddelbart anvendes).

 

Find programmet DOSBOX version 0.74 på nettet. Download og installer dette program. Brug default værdier til placering af programmet.

 

Via dette program kan TOFDATA nu køres. Det vil dog være formålstjenligt at foretage et par ændringer i DOSBOX´s konfigurationsfil, som man finder i:

 

   C:\programmer\DOSBOX-0.74.

 

   Dobbeltklik på DOSBOX 0.74 Option.bat    Derefter fremkommer en tekst,

   hvori man foretager følgende ændringer:

 

1.    Under punktet [cpu] - omtrent midtvejs nede i teksten -  ændres cycles=auto til cycles=max         

(ellers kører programmet meget langsomt).

 

2.    Under punktet [autoexec] - i bunden af teksten - tilføjes 3 linier:

 

         mount C C:\TOFDATA         

         C:

         TOF-304

 

         (Med mellemrum og uden/med kolonner som vist).

 

         (Hvis de to filer er anbragt et andet sted end C:\TOFDATA skal

         dette skrives i stedet).

 

   Husk at gemme teksten! (klik foroven på Filer og Gem).

 

Derefter starter TOFDATA, når man klikker på ikonet for DOSBOX.

 

(Størrelsen på skærmbilledet kan stilles i konfigurationsfilen, under punktet windowresolution).

 

 

 

Februar 2012 Lasse Nielsen   

 

Mappen TOFDATA: TOF-304.EXE  (Selve programmet) og TOF-304.DAT  (Data til programmet) samt README.DOC (Denne beskrivelse)


ZIP-fil med de 3 filer: TOF-304.zip

De tre filer er pakket i ovenstående zip-fil, som du skal dowloade og udpakke - derefter følger du Lasse's anvisning - Jeg har prøvet og det virker. Hvis det ikke lykkes for dig kan du sende mig en mail, så prøver jeg at finde en løsning. Mange hilsner HC