Omvendt kamtakning – igen, plus lidt morale - 15.03.2010 | |
Indsendt af:. februar 2010 - Michael Lerche Nielsen | |
Setting | |
Indsend en kommentar | Tilbage til forside |
| |
Da jeg i NFT 2009:3 så Niels Hjersings artikel om omvendt kamtakning på 8 øre tryk 57, ringede en lille klokke: Sådan én har jeg da også siddende et sted. Den karakteristiske takningsforskydning på næsten 5mm fremkommer, fordi arket er lagt omvendt i takningsmaskinen, samtidig med at man har fulgt de trykte styringsprikker i arkranden, der kun passer til den retvendte takning (se Hjersings artikel). Netop 8-tallet er naturligvis let at få vendt på hovedet i skyndingen.
Det viste mærke er 8 øre tr. 54 position A50 (+ en bid af A60). Jeg havde mærket siddende med notat om at mærket var stærkt decentreret, og jeg må indrømme, at det aldrig var faldet mig ind at kigge nøjere på takningen. I modsætning til Hjersings mærke, der er takket med takningsmaskine KIII, er det nye mærke takket KII. For sammenligningens skyld har jeg skannet kendetegn fra KII 1. og 10. række fra Lasse Nielsens bog. Takningen passer kun med 1. række, hvis man vender mærket på hovedet.
Med det nye fund, kendes omvendt kamtakning nu på alle de fintakkede kamtakningsmaskiner KI KI 4 skilling tryk 2-3 (beskrevet af Lasse Nielsen i NFT 1979) KII 8 øre tryk 54 KIII 8 øre tryk 56 (Karsten Jensen vist på det tofarvede seminar januar 2010 samt i KPK marts 2010) samt 8ø tryk 57 (beskrevet af Niels Hjersing NFT 2009) Der er ingen grund til at tro der ikke skulle være flere mærker bevaret fra de fire ark eller fra andre ark og tryk, så god jagt!
Moralen er, at selv gamle rotter i faget – hvortil jeg altså henregner mig selv – overser oplagte ting, fordi vi ikke har været opmærksomme på dem. Samtidig er det, jeg afskrev som en enkeltstående tilfældighed, en systematisk fejl, der er en logisk følge af arbejdsprocesserne på Thieles trykkeri. Det var altså min viden, der var tilfældig, ikke fejlen. Michael Lerche Nielsen
| |
Hej Michael,
undskyld, men jeg mener, at dit mærke har "kun" normalt retvendt takning KII 10'række.
For sammenligning se scanning:
øverst: 8ø54 A50 retvendt og 8ø55 A50 retvendt takning KII 10'række passer !?
nederst: 8ø54 A50 omvendt og 8ø54 A61 retvendt takning KII 1'række passer ikke !
Mange hilsener! Bernd | |
Ja, tvivlen lurer. Men jeg har nu i halvanden uges tid -som en kat om den varme grød- igen og igen betragtet Michaels skævt perforerede mærke. Der er jo to muligheder: Enten retvendt takket 10. lodrette række eller omvendt takket 1. lodrette række.
Jeg hælder mest til den første. Af følgende to grunde: Med mærket i omvendt stilling fremtræder forskydningerne omkring 6. og 7. tak vandret ikke tydeligt. Med mærket i retvendt stilling kan 5. tak nedefra i venstre side synes smal, dvs. afstanden mellem hullerne er lille, og 8. takningshul talt oppefra i højre side synes "dybt". Tja, mit bud er altså i skrivende stund: Et kraftigt fejlperforeret mærke med (desværre) retvendt takning. Mange hilsner Niels Hjersing
| |