12 øre med hak under S

Indsendt af Poul Erik - 11.10.2013, svar fra Hans Chr. Engelbrecht - 11.10.2013
Serie 15 - 106 serien Setting 281
Indsend en kommentar
 

Hej.

Jeg er faldet over et 12 øre mærke stemplet Søllested.

Det har farvefyldning over 12 øre i bånd samt hak under S. Samt hvid

plet over M.

Er farvefyldningen en tilfældighed??

Kan nogen hjælpe med at bestemme dette mærke, da jeg er ny i tofarvede.

Hilsen Poul Erik

 

 


Hej Poul Erik.

Det kan være mange tilfældige fejl i tofarvede mærker.

Kort fortalt mener jeg at dit mærke er AFA 26ay, 12 øre, tryk 14, pos. 78, OF.1.83, RF.28.23.

Og så til den lange forklaring.

Ved at kigge på teksten 12 ØRE på dit mærke ses det at noget af teksten er væk.

Dit mærke er desuden Hovedgruppe 4, omvendt ramme og det er ovalserie 1.

Ved at kigge i Lassen Nielsens bøger, bind II, side 497, øverste venstre og på side 505, nederste venstre finder du OF.1.83.

Dit mærke har også rammefejl RF.28.83 som du finder i Lassen Nielsens bøger, bind V, side 1527, pos 78. Den er bl.a. kendetegnet ved at venstre midterfjer er skarp afskåret på dens venstre side og nederste venstre midterfjer er skarpt afskåret underneden.

Jeg må indrømme jeg har snydt lidt. Jeg brugte Lasse Nilsens TOFDATA 4.01 som kan downloades fra hjemmesiden.

Jeg vil anbefale dig at købe Lasse Nielsens 6 binds værk. Det kan stadig købes hos KPK.

Du kunne jo også møde op til en aften med de tofarvede som holder til rundt i landet.

Bedste hilsner
HC