Er ovaltype A (OM.A) i 3ørens 1. ovalserie konstant?- 16.02.2010 | |
Indsendt af:. februar 2010 - Henrik Stilling | |
Setting | |
Indsend en kommentar | |
| |
Denne firestribe viser mærker fra 3ø6 tryk (setting 17A1) 4.-7. lodrette række, mærket i 6. lodrette række med Rm4K og 7. med Rm4J. Placering i arket Ved hjælp af skemaet på side 1414-1415 placeres firestriben som position 24-27 – alle uden yderligere rammekendetegn. Position 25 Af ovalfejlsoversigten på side 457 kan det konstateres, at ovalfejl 1.35 har en lille prik i højre side på midten af ovalen – den ses (tydeligt) på mit mærke. På mit mærke er der også en farveudfyldning (jeg troede først det var en lille bule) under R. Farveudfyldning ses også på Postmuseets helark af 3ø6 og 3ø4 men ikke på tryk 7 eller 8. Position 27 Mit mærke pos 27 har ikke OM.A (2. A i DANMARK er dog delvis dækket af stempel). På postmuseets helark af 3ø6 ses pos 27 med tydelig OM.A. Ved gennemgang af de øvrige helark har jeg konstateret overensstemmelse med placeringen af OM.A i 1., 2., 4., 5., 6., 7. og 8. tryk – selvforklarende, da det netop er fra helarkene optegnelsen af ovalfejlene oprindeligt stammer. MEN – der er to forskellige ark af 3ø7, og i det ene ark er der en enkelt OM.A (position 16, som også anført på side 467) mens der i det andet ark ikke er OM.A på position 16 men derimod på position 68. Konklusion Hvis ovaltype A er en ovalmatricetype i traditionel forstand, svinger den i udseende/forekomst. OM.A forekommer 3 gange i arket i hvert tryk, bortset fra i tryk 7 (1 gang). I de to helark af 3ø8 sidder fejlen på samme positioner i begge ark. Det er ovenfor konstateret, at fejlen er +/- på en position i tryk 6 (pos 27) og to positioner i tryk 7 (pos 16 og pos 68). Det kan derfor ikke udelukkes, at sikre positionsbestemte mærker ikke har OM.A, som ellers angivet. Jeg har dog ikke sammenligningsgrundlag i de øvrige tidligere tryk. Har andre konstateret samme uregelmæssighed?
HS
| |