Helark og blokke fra private og Post & Tele Museum Danmark

Websiderne med helark og blokke fra samlere (Privat) og P&T er nu blevet samlet, så det nu er muligt at få en samlet overblik over hvad der findes af scannet helark og blokke af tofarvede mærker på tofarvet.dk.

Status på helark og blokke: Alt DVI, øre og skilling er uploaded

Aftale om offentliggørelse af helark og blokke, m.v.

Helarkene fra Post & Tele Museum Danmark

Den administrende direktør for Post Danmark K.B Pedersen har sagt ja til en indstilling fra Post & Tele Museum Danmark, så det nu bliver muligt at offentliggøre scanninger af Postmuseets helark på den tofarvede hjemmeside www.tofarvet.dk.

Tilladelsen omfatter alene scanninger af ark, arkrester og løse mærker  af de tofarvede frimærker fra årene 1870 – 1904 i postens Model- og  prøvesamlinger af danske og dansk-vestindiske frimærker, en samling af udskilte og opklæbede tofarvede frimærker til studiebrug, henlagte ark i Generaldirektoratets samling af frigørelsesmidler samt de i tidens løb af Post & Tele Museum indkøbte enkelte ark.

Hver enkelt scanning er forsynet  med logo fra Post & Tele Museum Danmark, og du har nu mulighed for at downloade helarkene til eget studiebrug.

Claus Hedegaard

 

 

Scan af helark og blokke fra private

Disse ark og blokke er i privat eje.
Ejerne har givet tilladelse til, at disse scan frit kan kopieres og benyttes.
Der er ingen former for copyright eller krav til kildehenvisning.

Ark og blokke er scannet i 600 dpi og er i 256 farver med optimeret palette.
Scanningerne er i tif format. Et helark fylder 28,4 Mbyte.

Jeg hører gerne fra andre, som er i besiddelse af andre ark eller større blokke,
og som er villig til at stille scan til rådighed på samme vilkår.

Hans Christian Engelbrecht

 

 

Link til øre helark Link til DVI helark Link til skilling helark