Vandreklicher i setting 38 og 39 | |
Indsendt af: Svend Aage Jensen - 07.10.2011 | |
70 omvendt serien | Setting: 38A - 39B |
Indsend en kommentar | |
Hej alle I følgende positioner i Lasses bøger kan jeg ikke se nogen sammenhæng:
38.12-39.172, 38.21-39.22, 38.32-39.182, 38.44-39.150, 38.97-39.158, 38.122-39.114, 38.166-39.78?
Svend Aage Jensen | |
Jeg ser først nu dine indlæg vedr. setting 38 og 39, som jeg har arbejdet en del med. De 200 klicheer til Setting 38 - 21 omv. settingen - med blot ét 4øres og et 8øres-tryk - blev som bekendt adskilt og samlet på ny til den mere livskraftige Setting 39, som blev benyttet til fire 4øres-tryk, fire 8øres-tryk samt et 1cents-tryk. Ideelt set kan man således forsøge at spore samtlige klicheers position i den fra helark velkendte setting 39 i den rekonstruerede setting 38, men det er ikke helt let i praksis. Nogle klicheer har rammefejl, der viser, at det er samme kliche i de to settings. Andre klicheer kan bestemmes via udelukkelse - det gælder fx de fem klicheer med RM 4C - ofte i form af små kendetegn, der ikke lader sig beskrive som egentlige rammefejl: udseendet af midtfjerene, karakteren af de indre rammelinjer m.m. En nøje sammenligning af de fem 8øres 4C'ere fra tryk 51 (setting 38) kan så sammenholdes med de fem forskellige 4C'ere fra de tidligste tryk i setting 39: 8øre tryk 52 og 4øre tryk 47. Sammenhængen mellem klicheer i Setting 38 og Setting 39 behøver altså ikke at basere sig på beskrevne rammefejl (og det er vel det du forudsætter i dit spørgsmål), men derimod af sikker identifikation af en kliches bevægelse fra en position i en setting til en anden position. I Lasses systematik skildres det med en nummerering, fx 38.12 -> 39.172. Du vil kunne finde masser af lignende eksempler og klichenumre, særligt i de omflyttede nederste rækker i hovedgruppe 5, hvor man kender til klicheplaceringen før og efter, uden at den kan understøttes med konkrete rammefejl. Michael Lerche Nielsen | |
| |