Referat fra det 4. møde i ”Den vestsjællandske studiegruppe vedrørende Tofarvede frimærker” afholdt den 26. september 2012 på Frederiksberg gamle skole, Skolevej 1C, Sorø

Antal deltagere: 14

Aftenens tema: Seminar 2013 og Rammematricetype 2.

Formandens bød velkommen til både nye og kendte ansigter, hvorpå hun orienterede om, at foreningen havde sagt ja til at deltage med en ”propagandastand” i Vestmotorvejens byttedag søndag den 21 oktober i Sorø Kultur- og Fritidscenter. Frederiksvej 27. Formanden opfordrede gruppens medlemmer til at møde frem og give en hånd med i udbredelsen af det glade budskab.

Efter velkomsten drøftede de fremmødte tanker og ideer om det forstående seminar i januar 2013. En opgave foreningen har påtaget sig at løfte jf. sidste referat. Der blev nedsat en arbejdsgruppe. Gruppen skal udarbejde et program og dels stå for en del af de praktiske opgaver på seminaret.

Hvorpå Bent Lakjer fik ordet og gennemgik kort Rammematricetype 2 og som bonus Rammematricetype 3h. Som illustration fremviste han mærker fra egen samling. Ole Hoff-Clausen havde medbragt sin flotte samling af mærker og forsendelser fra ”den første serie”.

Næste møde afholdes onsdag den 24. oktober kl. 19.00. Ikke om 4/8 provisorierne som annonceret, men i stedet om takning.

 

Hans Mortensen